Skip til hoved indholdet

Å-husene - nyt byggeprojekt 2025

Å-husene - nyt byggeprojekt 2025

Gå tilbage

ØsterBO har fornøjelsen af, at kunne præsentere et helt nyt byggeprojekt midt i Vejle by i det attraktive Ny Rosborg-kvarter ved Vejle Å.

Å-husene bliver et moderne byggeri bestående af fire 3-4 etagers ejendomme med i alt 82 lejligheder, der spænder fra 1-værelses til 3-værelses boliger. Byggeriet, der forventes at starte i 2025, er designet som et DGNB-certificeret projekt, hvor der tages hensyn til både miljø, mennesker og samfund.

Her bliver der fokus på en balanceret beboersammensætning, hvor unge, ældre og familier kan bo i samme ejendom. 22 af de i alt 82 lejemål er tiltænkt som startboliger til unge – og har særlig støjreduktion.

For at sikre, at Å-husene bliver et projekt med stor lokal forankring, inviterer ØsterBO interesserede borgere og kommende beboere til at deltage i Følgegruppen Å-husene. I gruppen giver vi mulighed for at følge projektet og komme med idéer gennem tre planlagte møder i løbet af 2025.

Første møde finder sted:
Torsdag d. 6. februar kl. 16:30-17:30
Sted: ØsterBO, Treshowsgade 2, 7100 Vejle

TILMELDING
Ønsker du at deltage, kan du tilmelde dig senest tirsdag d. 4. februar 2025 på mail: tilmelding@osterbo.dk
eller ved at ringe til ØsterBO på tlf. 7943 2500.

Vær med til at forme fremtidens bæredygtige boliger i Vejle, og styrk fællesskabet i det nye boligområde ved Vejle Å.

For yderligere information, kontakt:
ØsterBO – Telefon: 7943 2500
Mail: kundecenter@osterbo.dk

De fire Å-huse vil komme til at ligge langs Vejle Å, vest for Boulevarden

Plantegning af stueplan

 

Plantegning af første og anden sal

 

Plantegning af 3. sal

 

Visualisering af fælles område

Har du brug for hjælp ?

Du kan altid kontakte en af vores medarbejdere