Skip til hoved indholdet

Trafikinformation 3. juli 2022

Trafikinformation 3. juli 2022

Gå tilbage

Her kan du få et overblik over, hvad afspærringerne kommer til at betyde for dig, når Tour de France kommer til Vejle d. 3. juli 2022.

Er min vej spærret til Tour de France?
Du finder kort over de veje og områder, der spærres af, på www.tour.vejle.dk/trafik

Du kan søge helt ned på adresse og se, om din vej er spærret.

Hvornår spærres vejene af?
Store dele af Vejle midtby og langs ruten spærres af fra kl. 8.00-15.30. Trafikken
forventes dog påvirket af forskellige arrangementer i bl.a. fanzonerne frem til kl. 18.00 – bl.a. Vedelsgade i Vejle og Gormsgade i Jelling.

Hvordan kommer jeg frem på selve dagen?
Bor du i området, hvor tour-rytterne kører, anbefaler vi, at du enten går eller cykler rundt, hvis du har ærinder.
Har du brug for din bil til at komme til en anden by fx, anbefaler vi, at du parkerer uden for det afspærrede område og går eller cykler derfra til dit hjem.
Det er vigtigt at understrege, at du stadig kan bruge din cykel, dit løbehjul eller gå inden for det afspærrede område på dagen. Det er kun biler og motorcykler, der er lukket af for.

Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for at komme til lægevagten eller på sygehuset?
Har du brug for at komme på sygehuset, kan ambulancer krydse ruten i de såkaldte beredskabssluser og køre langs ruten. Alternativt står  redningshelikopteren standby i Vejle søndag 3. juli.
Skal du på sygehuset, kan du kun benytte parkeringspladserne på Beriderbakken, og der er kun ankomst til sygehuset og p-pladserne via Horsensvej. Andre normale indgangsveje er spærret på dagen.

Jeg bor på tour-ruten, hvad skal jeg være opmærksom på?
Har du beplantning såsom buske og træer ud mod ruten, opfordrer vi venligst til, at du lige tjekker, om det trænger til at blive beskåret, så der er frit udsyn for rytterne.

Har du spørgsmål?
Du kan også på www.tour.vejle.dk/trafik finde svar på en lang række spørgsmål,

Tour-hotline
Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte vores Tour de France hotline på tour-trafik@vejle.dk eller tlf. 21 75 20 93.

Vi takker for din tålmodighed og forståelse. Selv om Tour de France gør søndag den 3. juli 2022 udfordrende rent trafikalt, så er det en kæmpe chance for os alle til at vise vores dejlige område frem for omverdenen.

Har du brug for hjælp?

Du kan altid kontakte en af vores medarbejdere