---
title: "Husorden afd. 1"
description: "Afd. 1 Østbyparken"
date: "2025-10-03"
created: "2025-07-30"
---

[Hjem](https://osterbo.dk/)

                    [Om ØsterBO](https://osterbo.dk/om-oesterbo)

                    [Afdelingsdokumenter longread](https://osterbo.dk/om-oesterbo/afdelingsdokumenter-longread)

                    [Husorden](https://osterbo.dk/om-oesterbo/afdelingsdokumenter-longread/husorden)

                [Husorden afd. 1](https://osterbo.dk/om-oesterbo/afdelingsdokumenter-longread/husorden/husorden-afd-1)

# Husorden afd. 1

## **Leveregler for godtnaboskab**

Vi bor mange mennesker i afdeling 1, Østbyparken.

Vi har forskellige interesser og måder at indrette vores liv
på.

For at kunne trives sammen har vi **tre simple** leveregler:

1. Vi tager hensyn til hinanden og taler roligt sammen, hvis vi
er uenige
2. Vi passer på vores fælles områder og ting, så vi undgår
ekstra udgifter
3. Vi bidrager til, at det er sikkert at bo og færdes i
afdelingen

Denne husorden fortæller, hvad de tre leveregler konkret
betyder. Husordenen fortæller ikke om f.eks. vedligeholdelse, fremleje, råderet
m.m. Det kan du læse om i vedligeholdelsesreglementet, råderetsreglementet, i
lejeaftalen, i lov om leje af almene boliger m.v., som du finder på http://www.osterbo.dk

## **Støj**

Vi bor tæt, og derfor skal vi tage hensyn, når vi hører
musik, har gæster eller bruger støjende maskiner

Giv dine naboer besked i god tid, hvis du planlægger en fest, husk at nedenstående regler fortsat skal overholdes

## Hvornår skal der være helt ro ?

Skru ned for lyden efter kl. 22.00, så dine naboer kan få
deres nattero, der skal være helt ro fra kl. 24.00 til 06.00

## Hvornår må jeg bruge støjende værktøj ?

Brug kun støjende værktøj og maskiner i tidsrummet:

Alle dage mellem kl. 10.00 og 19.00

## Afdelingen

De fleste sætter pris på at bo i pæne omgivelser.
Omgivelser, som man også kan vise frem, når man får gæster. Det skal vi alle
sikre.

- Husk at tømme din postkasse
- Ryg ikke indendørs på fællesarealer
- Barnevogne, cykler, knallerter
skal parkeres på de pladser og i de rum, der er indrettet hertil
- Effekter, som
bliver stillet i kælderrummene, skal hæves 10 cm fra gulvet ved hjælp af paller
eller lignende af hensyn til eventuel oversvømmelse
- Følg afdelingens regler for brug af kælderrum og luftrum
- Følg afdelingens regler for brug af
vaskeri
- Har du altan, så hold den pæn
- Hold trappeopgangen pæn

## **Skadedyr**

Vi risikerer at få skadedyr som rotter, måger og duer, hvis
vi ikke holder orden på vores fællesområder.

Ryd op efter dig selv på fællesområderne

Undlad at fodre dyr på afdelingens område

Smid dit affald i de nedgravede affaldsbeholdere, og lad det
ikke stå.

## **Husdyr**

Reglerne for husdyr i afdeling 1, Østbyparken finder du via dette link [Husdyr afd. 1](https://osterbo.dk/MOLIRIPAGE/9c889353-9a26-485e-afb1-023f73ae4d4f "Husdyr afd. 1")

Det er tilladt at passe et andet husdyr i max. 20 dage over
et kalenderår, når det meddeles ØsterBOs administration, at husdyret passes og
perioden for pasning. Reglerne for husdyr skal overholdes når du passer et dyr.

## Undgå klage

Et godt hjem er afhængigt af et godt naboskab

- Når vi er uenige, taler vi med hinanden om det
- Tal venligt og respektfuldt til andre
- Fortæl hvad du er utilfreds med og hvorfor, direkte til den
det vedrører
- Prøv at finde en løsning. Hvis det ikke lykkes, så kontakt
ØsterBO
- Det kan blive nødvendigt at skrive en klage og at inddrage
de retslige instanser

## **Affald**

Vi får en ekstra regning, når vi ikke sorterer vores affald
korrekt. Lad os sammen holde udgifterne og dermed vores husleje nede.

Sorter dit affald rigtigt. Se  [Affaldshåndtering](https://osterbo.dk/MOLIRIPAGE/66214856-3d8e-4b4d-b0ef-f2f6df123cae "Affaldshåndtering")

Ejendomsfunktionæren har ansvar for at holde vores område
pænt, men ikke for at rydde op efter os hver især. Ryd derfor op efter dig
selv, ellers risikerer du at få en regning for oprydningsarbejdet

## **Vedligeholdelse**

Når vi passer godt på vores fælles ting og vores fælles
område, sparer vi penge på reparationer og indkøb af nye ting.

- Pas godt på vores fællesområder og ting
- Husk at sørge for, at alle i din bolig og dine gæster også
kender reglerne
- Kontakt ØsterBOs driftscenter, hvis f.eks. dit toilet eller
vandhane begynder at løbe
- Sørg for at afløb ikke stopper til. Det kan medføre
vandskader
- Hold boligen opvarmet om vinteren og husk at lufte ud flere
gange dagligt 5 – 10 minutter ad gangen, så der ikke kommer fugt i boligen

## **Færdsel ogparkering**

Det skal være sikkert for os alle at færdes i og omkring
afdelingen.

- Kør
forsigtigt og overhold skiltning
- Parkér kun på
de pladser, der er beregnet til det
- Biler over
3500 kg/campingvogne og trailer/anhænger, må ikke parkerer på afdelingens
p-pladser
- Sørg for at
dine gæster overholder reglerne

## **Brandsikkerhed**

Vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå brand. Hvis uheldet
er ude, skal vi sikre, at brandfolkene kan komme frem, og at vi selv kan komme
ud.

- Hold brandveje fri og stil ikke genstande som f.eks.
barnevogne og sko i trappeopgangen
- Smid ikke cigaretskodder på fællesarealer
- Hold branddøre og
-vinduer lukkede
- Grill kun på fællesarealerne i
afdelingen

## **Forsikring**

Ved tyveri, brand, vandskade eller lignende uheld er det
vigtigt at være forsikret, så du kan få erstatning. Sørg for at have en indboforsikring
med glas- og sanitetsforsikring

Husk, at du kan risikere at miste din bolig, hvis du ikke
overholder husorden.

*Vedtaget på afdelingsmøde den 23. januar 2024*
