Vores værdier
Vi har alle et ansvar for at sikre boligforeningens fremtid, hvor vi har et overordnet ansvar for at sikre gode sunde boliger og boforhold, som opfylder behov og efterspørgsel
Hos ØsterBO i Vejle tilbyder vi alle boligformer. Vi har et stort udbud af familieboliger i etage- og rækkehuse samt ungdoms- og ældreboliger med hensigtsmæssige beliggenheder og i dejlige omgivelser, såvel centralt i bykernen, ved skov og nær fjord. Vi kan hjælpe dig med et godt sted at bo – kig under fanen Vores boliger og lad dig inspirere. Eller du kan bladre igennem vores katalog her! (åbner ny side)
Vi ønsker at være kendte for at holde vore mange boliger i god vedligeholdt stand. Blandt andet gennemgår vore ældre bebyggelser gennemgribende moderniseringer, og vores nyeste boliger er bygget efter høje standarder – både i kvalitet, miljømæssig og social forstand. Hvis du har et særligt ønske, så kan du endda få mulighed for selv at istandsætte.
ØsterBO’s udearealer er velplejede og indbyder til mange aktiviteter; legepladser til store og små, grill- og bålpladser, små hyggekroge til eftermiddagskaffen m.m. Flere af stederne har kunstneriske udsmykninger, der giver boligområderne en særlig identitet, som beboerne er stolte af. Her kan nævnes stenskulpturer i Skovbrynet, kunst i Grejsdalsparken og skulpturrelle legeenheder i Østbyparken. Og ikke mindst bliver det spændende at følge den nye kunst- og klimapark i Østbyen.
Vores ejendomme er underlagt ministeriets regelsæt. Det betyder blandt andet, at ØsterBO ikke skal tjene penge. Huslejen dækker derfor kun de udgifter, der er forbundet med boligernes drift. Hvordan pengene skal bruges i din boligafdeling, kan du være med til at præge, ved at deltage i de årlige afdelingsmøder. Læs mere i afsnit om Bestyrelse.
I nogle tilfælde er der lange ventelister på bestemte boliger, og vi kan kun anbefale, at du skriver dig op i god tid. Det er en god måde at sikre dig større valgmuligheder på længere sigt. I det almene byggeri kan du nemlig kun få en bolig, hvis du er skrevet på venteliste.
Hos ØsterBO ønsker vi at have en åben kultur, hvor man kan stå frit frem, såfremt man oplever mistænksomme forhold om boligorganisationens aktiviteter, medarbejdere, ledelse, leverandører og lignende, som man har en begrundet mistanke om.
ØsterBO har derfor tilsluttet sig den eksterne whistleblowerordning gennem Landsbyggefonden og Kromann Reumert, hvor medarbejdere og beboerdemokrater kan indberette mistænksomme forhold.
Du finder ordningen her: https://osterbo.integrityline.com/frontpage
Alle spørgsmål vedrørende whistleblowerordningen kan rettes skriftligt til Kromann Reumert på internwhistleblowerordning@kromannreumert.com