Hund og kat
Det besluttes af beboerne, på afdelingsmødet i den enkelte afdeling, om det er tilladt at anskaffe og holde hund og/eller kat eller et andet husdyr i boligen.
Der kan ikke gives dispensation eller plejetilladelse til hund og/eller kat i afdelinger, hvor det ikke er tilladt at holde disse dyr.

Må jeg have en hund på besøg?
Ja, selvom der ikke må holdes husdyr i din afdeling, må dine bekendte gerne medbringe deres hund, når de kommer på besøg. Hunden må naturligvis ikke være til gene for de øvrige beboere, mens den er på besøg, og den må heller ikke overnatte hos dig. Det betyder også, at du ikke må passe en hund f.eks. i en weekend eller ferie.
Derudover er det ikke tilladt at have en hund på besøg så ofte, at det kan sidestilles med husdyrhold.