Skip til hoved indholdet

Tak fordi du har valgt at træde ind i afdelingsbestyrelsen – eller ønsker at tiltræde. Det er et vigtigt arbejde for beboerdemokratiet. Du kan, som beboervalgt, være med til, sammen med den øvrige afdelingsbestyrelse, at sætte præg på din boligafdeling – og gøre en forskel for mange.
Beboerdemokratiet er fundamentet i de almene boliger, hvor beboerne har indflydelse.

I administrationen sidder dygtige medarbejdere, der er klar til at hjælpe dig, hvis du skulle have spørgsmål. Det kan også være, at dine kollegaer i afdelingsbestyrelsen kan hjælpe dig. Du bliver tilbudt et velkommen til kursus, hvor du bliver klædt på til at kunne forstå fx afdelingsbudgetter og beboerdemokratiets sammenhænge. Spørg ØsterBO’s sekretariat om, hvornår de forventer at afholde næste kursus.

Afdelingsbestyrelsens 5 bud:

  • Du er valgt til at træffe beslutninger til glæde for hele din afdeling.
  • Du er tillidsmand og skal varetage ALLE dine medbeboeres interesser.
  • Du er beboernes talerør ind i organisationsbestyrelsen.
  • Du kan fungere som igangsætter – fx af aktiviteter i afdelingen. Du skal ikke udføre alle opgaver selv.
  • Du skal vide (og vise), at andre beboeres holdninger og meninger er lige så meget værd som dine – også selv om du sidder i afdelingsbestyrelsen.
Som ny i afdelingsbestyrelsen vil du måske opleve, at beboerne forventer, at du kender til det hele og har svar på alt. Men ingen ved det hele. Og vi står klar til at hjælpe dig.
ØSTERBO

Gør en forskel for mange
Det er ulønnet arbejde at være med i en afdelingsbestyrelse, men afdelingen afholder rimelige udgifter forbundet med arbejdet, fx udgifter til kontorartikler og møder. En gang om året bliver du inviteret med til repræsentantskabsmøde, hvor de overordnede forslagsændringer i ØsterBO besluttes. Ligeledes afholdes der konferencer hver andet år, hvor der vil være masser af inspiration og ikke mindst muligheden for at dele viden med kollegaer fra andre afdelinger.

Hjælp – hvem kan jeg spørge?
ØsterBO består af mange boligafdelinger, der hver har en afdelingsbestyrelse. Derudover er der et repræsentantskab, en organisationsbestyrelse, en administration og et driftscenter.
Du er altid velkommen til at ringe til ØsterBO på 79 43 25 00. Her kan vi guide og fortælle dig, hvem du skal snakke med.


Læs mere

Læs om beboerdemokratiets opbygning